Den følgende kronik blev bragt i Politiken den 15.9.2023 under titlen "Dansk er et mageløst stort og smukt sprog", hvad jeg synes er en lidt fortegnet overskrift. Jeg vil forsøger netop at undgå at den alt for nationalistiske tone.

Min egen titel var "Hjertesproget", og den følgende udgave er skrevet med min egen tegnsætning, uden startkomma:

 

Hjertesproget

Af sprogmagister Kirsten Rask

Danskerne er det eneste folk i verden der ser ned på deres eget sprog: Mange anser det ligefrem for grimt, men de fleste mener i hvert fald at det er fattigt, især sammenlignet med det beundrede engelsk.

       I de mange store danske virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder jeg har holdt skrivekurser for gennem de sidste 35 år, har jeg hørt alt fra at dansk er mindre præcist end engelsk, over at det ikke kan sige tingene lige så smart, til at det i hvert fald har langt mindre ordforråd.

       Når jeg spørger hvor kursisterne har det fra, svarer de enten at de har hørt det fra deres dansk- eller engelsklærer, eller at det bare er noget ”de altid har hørt ”.

       Ingen har åbenbart hørt at dansk er et af verdens store, gamle sprog, både med hensyn til ordforråd og grammatik/struktur. Det eneste lille ved det danske sprog er antallet af sprogbrugere og dets begrænsede geografiske udstrækning.

       Sproget.dk,, som hører under Dansk Sprognævn, oplyser at sprogforskere  sætter det samlede danske ordforråd til mere end en million ord.

 

Modersmålet er vores første sprog og dermed det vi første vi hører, allerede inden vi bliver født. Vi fødes ind i det, det har været der længe før os, og det lever videre længe efter os. Vores modersmål åbner den del af vores omverden der kan beskrives, betegnes og belyses med ord.

       Derfor er respekten for vores modersmål en del af vores selvrespekt.

 

Men eksemplerne på manglende respekt for dansk møder vi næsten dagligt, selv hos professionelle sprogbrugere, og i medierne.

       Et af de mest eklatante eksempler på nedgørelse af eget sprog har forfatteren Ebbe Kløvedal Reich leveret:

”Hvad farverigt og varieret ordforråd angår, kan dansk jo slet ikke måle sig med engelsk. Og når det gælder grammatisk og kulturel klarhed, er både tysk og fransk jo dansk overlegen.

       Dansk er i det hele taget, set fra en bestemt synsvinkel, en mærkelig, lavstammet bastard, og ingen sproghistorisk juvel, sådan som Rasmus Rask påviste, at islandsk er det.”  (I Danskeren og sproget, Dansk identitetshistorie, 1991)

 

Reichs indlæg må falde under betegnelsen underlødig sprogbeskrivelse. Betegnelsen "mærkelig, lavstammet bastard" giver ingen mening rent fagligt. Professor Erik Hansen betegnede da også udsagnet som udtryk for triumferende vankundighed. (Fra Erik Hansens takketale for at have modtaget Modersmål-Selskabets Modersmål-Pris 2004).

       Måske er det et udtryk for koket selvfornedrelse fra en forfatter der har skrevet sine bøger på en levende, varieret og udtryksfuldt dansk, bare en dumsmart bemærkning? Sådan en udtalelse fra en yndet forfatter kan præge hans læseres sprogopfattelse varigt.

       Et trist og nedslående indlæg fra en der levede af sit modersmål – og dermed faktisk var med til at demonstrere hvad det kan.

 

At Reich nævner Rasmus Rask i denne sammenhæng, er også uvederhæftigt. Jo, islandsk lå Rasks hjerte nær (bl.a. fordi det er fem af de nordiske sprogs stammoder i levende live), men det gjorde dansk så sandelig også. Rask insisterede netop på at skrive sine videnskabelige afhandlinger på dansk, i stedet for et af de andre 44 sprog han skal have behersket – udtrykkeligt for at bevare og styrke dansk som fagsprog.

       Han beskriver dansk som et varigt identitetsmærke:
”I en menneskealder kan et folk forandre religion, sæder, vedtægter, love og indretninger, hæve sig til dannelse eller falde tilbage i råhed og vankundighed, men sproget varer under alle disse omvekslinger bestandigt ved, om ikke ganske det samme, så dog genkendeligt nok igennem hele tusindår.” (Fra forordet til Undersøgelse om det gamle nordiske eller islandske sprogs oprindelse, 1818).

 

Men også i dag møder vi i medierne synspunktet om hvor mangelfuldt dansk er:

Unge sangstjerner giver ofte udtryk for misopfattelsen. I et interview på Go’ Morgen Danmark (5.8.2022) beskrev en kendt sangerinde forskellen på at skrive tekster på henholdsvis engelsk og dansk med først at sige at dansk er ”mere følsomt, ærligt, sårbart”.

       Så vidt, så godt. Hun var først blevet klar til at skrive sangtekster på dansk da hun ”turde blotte sig helt. Man kan bedre skjule sig bag engelske tekster,” som hun sagde.

       Men så forklarede hun vanskeligheden ved at skrive på dansk med ”Vi har ikke så mange ord på dansk.”  Og hun blev ikke udfordret på synspunktet af interviewerne. Tror de også selv på udsagnet, eller vil de bare ikke sige folk imod i studiet? For den unge sangkunster står langtfra alene med denne holdning. Så det får lov til at ryge ud til titusinder af seere der måske igen får bekræftet deres urigtige opfattelse.

 

Go’ morgen Danmark havde den 21.12 22 et indslag om ensomhed, og her kom en videnskabsjournalist sammen med studieværten også ind på det danske ordforråd. De hævdede at dansk (i modsætning til engelsk) kun har ét ord for fænomenet, nemlig det lidt negativt ladede ensomhed. De efterlyste et andet, mere neutralt ord, og dannede på stedet et, nemlig 'alenehed', og brugte det adskillige gange. Fuldstændig klar tale. Alligevel konkluderede de til sidst at ordet ”jo ikke findes på dansk”.

       Grunden var sandsynligvis at ordet ikke står som opslagsord i danske ordbøger; men ingen af vores ordbøger indeholder alle danske ord, kun en brøkdel af dem.

       Der findes ingen udtømmende ordbøger over det danske sprog, det ville ikke være muligt. Og det er typisk mange af den slags almindelige afledninger der ikke står som opslagsord i ordbøgerne, netop fordi vi umiddelbart kan danne dem efter behov – og helt uvilkårligt gør det. 

       'Alenehed' er en typisk afledning af et adjektiv/tillægsord, 'alene', der ved hjælp af den meget produktive afledningsendelse -hed omdannes eller afledes til et substantiv/navneord. Andre eksempler er 'gladhed, ligegladhed, kvikhed, opskræmthed, opstemthed, nedstemthed, ørhed, tummelumskhed, døsighed, oplagthed, tørhed, vådhed, vågenhed'. Nogle af disse ord står i ordbøgerne, andre ikke. Men alle er gode, danske ord, som ligger parat til at blive brugt. 

 

Men vrangforestillingerne om det danske sprogs ringhed og utilstrækkelighed får altså lov til at blive videreført i mange medier. Bl.a. på grund af mangelfuld skolelærdom om sprogets grundstrukturer eller byggesten.

 

Fordommene om vores eget sprog må også være baggrunden for at danske sprogbrugere er dem der af alle sprogbrugere fra de syv nordiske lande (Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige) låner flest ord fra engelsk.  

 

Synes storbrugerne af engelsk i dansk at dansk bliver finere af det? Dét gør det ikke i andre landes opfattelse.

        Det giver ingen respekt at erstatte ord fra ens eget sprog med engelsk.

       Sprogbrugere fra de øvrige  nordiske lande ved at det ikke er nødvendigt, at vi bare ynder at pynte os med lånte fjer.  Og indfødte engelsktalende må jo få den tanke at der er temmelig meget vi ikke er i stand til at sige på dansk. Igen: Det er faktuelt forkert. Vi kan sige alt på dansk, og vi har ordmateriale nok (som nævnt ca. 1 mio. ord) til at vi kan danne alle de nye ord vi hele tiden får brug for.

                      Privatpersoner har fortalt mig at de ser det som en leg med sproget – det at blande sprogene. Men hvis det var fri leg, skulle man vel lade flere sprog spille med end engelsk: tysk, italiensk, fransk, finsk osv.? Det virker ikke så fantasifuldt kun at lade engelsk spille med.

 

Nogle ugers almindeligt medieforbrug af nyheds- og debatprogrammer på især tv åbenbarer utallige engelske ord og udtryk midt i det danske. Her følger kun et lille udpluk. For at vise hvor let man kan sige det samme på dansk, vover jeg at forslå oversættelse efter ordene. (Bemærk at låneordene ofte bruges i en snævrere betydning på dansk end på engelsk.)

 

and then some: (og mere til)

approach: (fremgangsmåde, tilgang)

at the end of the day: (alt i alt, når alt kommer til alt)

bad standing: (unåde)

bashing: (nedrakning)

bias: (tunnelsyn, partiskhed, skævsyn)

biased: (enøjet, forudindtaget, partisk)

bottom line: (bundlinjen, slutresultat)

(et) brand: (varemærke, logo, ry)

breaking news: (vigtigt nyt)

cleare: (godkende)

connecte: (forbinde, sætte i forbindelse med)

corny: (forloren, forslidt, spøjs)

debriefe: (afrapportere til, aflægge rapport)

(helt) done: (ude, færdig)

doorstep: (uformelt pressemøde)

exit poll: (valgstedsmåling, udgangsmåling)

face to face: (ansigt til ansigt)

faile: (fejle)

first mover: (banebryder, bølgebryder, pioner)

flyer: (folder, flyveblad)

gamechanger: (tidsskifte, vendepunkt, milepæl)

hard core: (inkarneret, beton-, høg)

hype: (opgejlet omtale, overdreven reklame)

impact: (indvirkning, aftryk, gennemslagskraft)

infight: (nærkamp)

issue: (problem, stridspunkt, tema)

mainstream: (konventionel, uoriginal)

merchandise: (reklameartikler)

mindset: (tankegang, mentalitet, sindelag)

no mercy: (ingen nåde)

outlet: (lagersalg)

over night: (fra den ene dag til den anden)

peake: (toppe)

perfect storm: (sprængfarlig kombination/uheldigt sammentræf)

performance: (præstation, optræden, personlig ydelse)

punch line: (slaglinje)

run: (rykind)

score board: (resultattavle/-liste, måltavle)

shame: (udskamme)

shine (stråle, brillere)

short list: (topliste)

showdown: (styrkeprøve, opgør)

spoile: (spolere)

spot on: (lige i skabet, helt i plet, ramme plet)

standing: (position, stilling, status)

statement: (meddelelse, udtalelse, erklæring)

tease (for): (friste med)

teaser: (appetitvækker)

turnaround: (omsving, kovending)

wake-up call: (varsel, memento, påmindelse, omen, jærtegn)

whereabouts: (færden, gøren og laden)

wingmand: (rygstøtte, medpilot)

worst case scenario: (i værste fald, værst tænkelige situation)

 

Nogle forretningsområder gør ligefrem dansk til kreolsk ved at dyrke denne form for sprogblanding, fx

 

Classic check shirt skjorte (Jack & Jones)

Coffee Days. God kaffe, hver dag (Elgiganten)

Display, indpakning og bøger. Bliv inspireret af vores mange DIY-guides (smyks.dk)

Gode deals, Most wanted (Vero Moda)

Månedens Treat. Sommer Sale. Shop de vildeste tilbud. Nye Online Only tilbud (Matas)

Køb Musthaves (Ellos)

Kjole Autumn Grøn, Kjole Dark Blomstret (Acorns)

Casual elegance i sæsonens trendfarver. Velkomst Voucher. Du vil som medlem modtage invitationer til særevents, månedlige kulturinput, artikler om kvinden, krop, beauty og ikke mindst masser af lækre tøjnyheder og styletips direkte i din indbakke (Unfold)

Fødselsdagen fejrer de med et event, en talk og installationen ’Repair the Future’ (Politiken Plus)

Shop tøj, sko, accessories og Beauty hos Zalando. Indtag øjeblikket med efterårets styles. Dyk ned i sæsonens must-haves med fashion hos Zalando.

Shop Super Sale. Spar op til 45 %. Go’e deals. (Mecindo)

Swarovski har åbnet deres første flagship store i DK (Elle)

Vi ønsker at gøre det gode valg det lette valg. Simply a no brainer (rawculture.dk)

Så ikke nok med at vi internt nedvurderer vores eget sprog – vi sender også signal udadtil, til omverdenen, om at vi gør det. Hvad siger dét om et folk?

       For engelsktalende udlændinge må det virke pudsigt, for ikke at sige komisk.

Det danske sprog er blevet dannet af vores forfædre og -mødre gennem årtusinder; de har skabt det ordforråd og formet den underliggende struktur bag det kommunikative materiale der bedst kan udtrykke de tanker, følelser, planer og drømme som til alle tider ligger os mest på sinde. Dermed er dansk blevet det sprog der kender os bedst indefra – et omfattende og nuanceret sprogligt grundlag som vi og vores efterkommere kan videreudvikle i det uendelige.

       Er det ikke grund nok til at vi viser det respekt, omhu og ja, kærlighed?

Baggrundslitteratur: (Tore Kristensen: Fald og fortrydelse,  i Hvad er så danskhed?,  2005).