Om at skrive levende, interaktivt og musisk i mail, breve, bøger og artikler

Et foredrag på 1-2 timer koster fra 4.500 til 6.000 kr. plus transport.

Se også www.foredrag.kristeligt-dagblad.dk og www.sogneaften.dk 

99 % af alle nye ord kommer fra fagsproget - det er den største fornyelseskilde vi har. Derfor styrer fagfolk en væsentlig del af sprogets udvikling. Forskellen på faglitteratur og skønlitteratur er at fagsproget er forpligtet på virkeligheden - det er skønlitteraturen ikke. Rent sprogligt stiller vi også større krav til faglitteraturen: Et fagudtryk (en term) må ikke skifte betydning efter konteksten som ord i det naturlige sprog ofte gør. 

Fagsprog findes i mange former - og fagligheden i en trindelt skala. Det er frugtbart at skelne mellem tre trin af faglighed:
1) det videnskabelige niveau (afhandlinger, rapporter o.lign.)
2) uddannelses- eller introniveauet (lære- og håndbøger,     populærvidenskabelige tidsskrifter)
3) lægmandsniveau (produktblade, forretningsbreve og journalistiske beskrivelser). Fagsproget består af det enkelte fags særlige terminologi blandet op i normalsproget. 

Vi er alle lægfolk på de fleste fagområder, men til gengæld fagfolk på nogle få områder. Derfor bør vi alle kunne formidle vores faglige viden på forskellige niveauer. Hør om fagsprogets kartakteristika og stilistiske muligheder.

Litteratur: Fagsprog - videnssprog, Grafisk Litteratur, 2004

Rasmus Rask (1787-1832) satte sit liv ind for sit fag. Det er sjældent. Han vidste at elite forpligter, og han kom til at betale dyrt for sin sejr: at slå sit navn fast som en af verdens største sprogforskere nogensinde og bl.a. få dansk anerkendt som et selvstændigt sprog i stedet for en slags forvansket plattysk, som de tyske Brødrene Grimm kaldte det.

Rasmus Rasks genialitet bestod i en særlig intuition for sprog, kombineret med flid. Han havde et særligt røntgenblik for den struktur der ligger bag ethvert sprog - og sammenhængen mellem de forskellige sprog. Som han selv sagde: "Jeg behøver blot at se Fadervor på et sprog for at kunne opstille dette sprogs grammatik."

Rask var kompromisløs når det gjaldt hans fag. Derfor blev han vred når han mødte fagfæller som han syntes ikke gjorde sig tilstrækkeligt umage - også selv om de hed Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig eller Chr. Molbech. Netop de store burde gøre det optimale, mente Rask. Han havde mægtige venner og fik mægtige fjender, men selv fjenderne måtte anerkende hans enorme viden og geniale indsigt i alverdens sprog - han kendte 55 forskellige sprog så godt at han kunne indplacere dem i "genetiske" slægtstavler.

Uden at vide hvordan han skulle komme fra sted til sted, drog Rask i 1816 ud på det der skulle blive en 6½ år lang, livsfarlig rejse "på tommelfingeren" gennem Rusland mod Indien, hvor han ville finde verdens ældste sanskrittekster. Over de russiske stepper kørte han i noget han selv betegnede som et "dejtrug", og gennem Persien kom han med en kamelkaravane. Undervejs sendte han konstant sprograpporter hjem - så resultaterne af hans studier ikke skulle gå tabt hvis han selv omkom.

Han overlevede, men ensomheden, hjemlængslen og de fysiske strabadser gav ham et knæk. Da han i 1823 vendte hjem, var han en mærket mand, fysisk og psykisk.
Fra udlandet fik han stor anerkendelse og tilbud om attraktive embeder, men han takkede nej med ordene "Sit fædreland skylder man alt hvad man kan udrette." Igen og igen blev han dog forbigået når der skulle uddeles embeder i Danmark. Da han endelig, svækket af tuberkulose, i december 1831 fik et lønnet professorat ved Københavns universitet, var hans umiddelbare reaktion: "Jeg frygter det er for sent." Det var det.

Foredraget bygger på bogen: Rasmus Rask - store tanker i et lille land, 2002

Kommadebatten har to lejre: (1) tilhængerne af et funktionelt system og (2) tilhængerne af et principielt system som det grammatiske kommasystem.

De fleste forlanger meget faste regler for retstavningen og tegnsætningen, men bryder samtidig reglerne - ofte fordi reglerne er meget svære. Men svære regler regnes gerne for finere end lette. Er det typisk dansk? Vi ser på kommaets historie og forskellene på de tre kommasystemer vi har haft de sidste 100 år. Hvilket et er bedst? Hvordan kommer vi videre herfra?

Bog: Komma - de nye regler, Grafisk Litteratur 2001

Dansk er vanskeligere end de fleste andre sprog når det gælder retstavning - og sådan kan vi danskere åbenbart bedst lide det.

Hver gang Dansk Sprognævn foreslår at forenkle stavemåden af visse ord, lyder der et ramaskrig fra befolkningen. Tænk bare på "majonæse-krigen" i 1986! På nogle områder bruger vi bogstaverne som dekoration: Jo flere stumme bogstaver der er, jo finere er det.

Grunden til at dansk er svært, er bl.a. at vi har fem forskellige retstavningsprincipper der kæmper mod hinanden. Jeg præsenterer de fem retstavningsprincipper og ser på de værste faldgruber i dansk stavning. Er dansk blevet lettere eller sværere, større eller mindre? Hvor er vi på vej hen?

Bøger: Kunsten at stave, 2005, Den nødvendige grammatik, 2005 og 505 sprogøvelser, 2006 

Mange professionelle skribenter ved ikke nok om dansk. Derfor tyer de til kvantitative målemetoder som LIX og lignende når de skal skrive forståeligt. Det giver et afsnubbet, overforenklet sprog som taler ned til modtageren.

Hvordan kan vi skrive forståeligt, levende og klart uden at ende i dét jeg kalder "det gule sprog"? Midlet er større grammatisk kunnen og indsigt i sprogets stilistiske virkemidler. Grammatikken er dét der har ændret sig mindst gennem århundrederne. Jo mere vi ved om sproget, jo mere har vi at være kreative med. Foredraget henvender sig især til professionelle skribenter.

Bog: Stilistik, 1996 + Fagsprog - videnssprog, 2004

Hvad gør mailen ved os? Mailsprog ligger tæt på talesproget, men vi kan aldrig skrive helt som vi taler, for mailsprog er stadig envejskommunikation. Den manglende øjenkontakt har stor betydning for vores adfærd. Erfaringen viser at vi skriver ting i mailen som vi aldrig ville skrive i et brev eller sige i telefonen. Hør om mailsprogets kendetegn - om faldgruber og fordele ved mailkommunikation.  

Bygger på bogen Skrivekultur i mailen, Grafisk Litteratur, udkommer ca. december 2006